tirsdag den 16. marts 2010

Arrangement i Randers 20. marts



Man bliver en aktiv del af en spændende fantasy-fortælling på Randers Bibliotek. Biblioteket inviterer de 9-15 årige på en fantastisk rejse ind i fantasy-universet. Historien er nyskrevet og holdes hemmelig, indtil rejsen starter.

Lise Bidstrup har skrevet en ny fantasy-fortælling specielt til denne dag. Hun har bl.a. skrevet serien om dværgene fra Terra og Shinobi-serien, der i år er nomineret til en Orla-pris.

Deltagerne er hovedpersoner i historien og skal undervejs på banen i forskellige workshop. Der bliver bl.a. mulighed for at kreere et væsen inspireret af Shanes verden.

Der bliver brug for den bedste beskyttelseseliksir på rejsen og det bliver børnenes ansvar at lave den. Så er den ikke er stærk nok, er konsekvensen farlig. Hovedpersonerne er børnene selv, når de drages ind i Lise Bidstrups nyskrevne historie.
Eventen er en del af projektet "Børnebibliotekaren som playmaker" - et samarbejde mellem Randers Biblioteket og Århus Kommunes biblioteker, støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

På Randers Bibliotek foregår fortællingen lørdag d. 20 marts i Salen, Kulturhuset, enten kl. 10-12.30 eller kl. 13-15.30. Tilmelding på børnebiblioteket.


Pressemeddelelse
Randers Bibliotek
Stemannsgade 2
8900 Randers C
Tlf.: 87 10 68 00
Fax: 87 10 68 08
Email: hovedbiblioteket@randersbib.dk

Ingen kommentarer:

GAMLE NYHEDER

Søg i denne blog