fredag den 13. marts 2009

Shinobi 1-3 anmeldt på Boggnasker


Mine nye selvlæsningsbøger Shinobi er blevet anmeldt på hjemmesiden Boggnasker. Anmelderen skriver bl.a.:

"Og med alle beskrivelserne af kampe og våben, tror jeg, at især drenge vil være helt vilde med dem"

Derudover er der en rigtig god beskrivelse af bogen, som rammer mine intentioner rigtig godt:

"Emil og hans lillebror Silas bliver tilfældigt fanget ind i en oldgammel, japansk hi storie om strid mellem Traneklanen og Abeklanen. Det begynder med en udstilling på Natio nal museet, hvor Silas finder et japansk emblem, et mon, som viser sig at rumme magiske kræfter. Hvor historien ender, ved vi ikke endnu, for foreløbig er det kun 3 af de planlagte 6 bind, der er udkommet.

I disse 3 bøger kastes de to brødre fra den ene farlige og dramatiske begivenhed til den anden. Først skal de prøve i det hele taget at finde ud af, hvad mon’ets magi handler om, og dernæst går de i gang med at prøve at løse den opgave, som mon’ets oprindelige ejer – en 1200 år gammel herre – har givet dem. Men det er der nogen, der vil gøre alt for at forhindre, og før drengene har set sig om, er deres tilværelse fyldt med grimme mænd, som er godt sure – og særdeles velbevæbnede. Heldigvis har mon’et kastet lidt af sin magi over brødrene, så de er ikke det mindste forsvars løse, tvært imod klarer de sig forbløffende godt mod de voksne, kamptrænede modstandere.

Der er masser af tegninger i bøgerne, og de er heldigvis så detaljerede, at man kan komme til at studere de mange forskellige japanske våben, der bliver brugt."

Vil du læse resten af anmeldelsen, så klik her.

Ingen kommentarer:

GAMLE NYHEDER

Søg i denne blog