
Nu er der kun to uger til at min første skønlitterære roman for voksne, Flagermuseliljen, udkommer.
Hovedpersonen i Flagermuseliljen er den unge kvinde Helle, der gennem hele sit liv har forsøgt at holde en pæn facade til omverdenen, mens hendes indre er plaget af angst og krakelerede minder.
På et tidspunkt tager Helles angstanfald til, og hun bukker under for en trang til at åbne en dør, som hun altid har holdt omhyggeligt lukket.
På den anden side af døren åbenbarer der sig hændelser og minder fra fortiden, som Helle hidtil succesfuldt har undertrykt, men da de slippes løs mister den unge kvinde grebet om virkeligheden, mens hun forsøger at genfinde grebet om sig selv.
Hun blev stående i den åbne dør med blikket rettet mod Trepás, der stod i vinduet med front mod hende. Blod løb ud fra hendes ører og næse, og hendes hud havde en gusten, grå farve.
Hun bar en flæset rød kjole, og der, hvor mørke, blodige skjolder tegnede uregelmæssige buer, klæbede den til hendes krop. Hun rakte to indsmurte hænder frem mod Helle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar