Så er det desværre på tide at indse det.
Sommerferien er slut, og det er på tide igen at kridte skoene og få noget arbejde fra hånden. Den sidste måneds tid har jeg ellers tilbragt i Costa Rica sammen med min familie, hvor vi har klatret på vulkaner, vandret i regnskoven og badet i vanvittig høje bølger i Stillehavet.
Behøver jeg sige at det er en smule svært at acceptere, at jeg nu er tilbage i Danmark med regnvejr og grå himmel.
...Og dog...
I efteråret sker der en masse spændende. Min nyeste serie, Regnbuefolket, udkommer den første september, og som altid er jeg vildt spændt på hvordan den bliver modtaget. Jeg synes selv bøgerne er blevet rigtig fede med sort/hvide illustrrationer inden i, som den famøst kreative Patrick Leis har stået for.
Derudover nærmer en spændende begivenhed sig (før alle børnebogsinteresserede i hvert fald). I september holder IBBY verdenskongres i København, hvilket jeg ser frem til. Fra Dansk Forfatterforenings side har vi bagefter lavet en workshop for nogle af dem der allerede er vores samarbejdspartnere i udlandet, som vi har fået støtte til fra Nordisk Kulturfond. Det bliver spændende, når det løber af stablen.
Derudover er jeg blevet inviteret til Caribien til efteråret pga en international literaturfestival, som der bliver afholdt. Det bliver enormt spændende, og jeg glæder mig som en gal...
...Så alt i alt et spændende efterår at gå i møde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar