mandag den 19. november 2007

INTERVIEW


Zenia fra fortaellingen.dk har lavet interview med mig. Det er altid sjovt at blive interviewet, især fordi der altid kommer nye spørgsmål, og jeg nogle gange forundres over de svar jeg selv kommer med. Denne gang blev jeg bragt tilbage til, hvordan jeg blev inspireret til Sandrosen og det var ret sjovt at komme i tanke om:

Lige nu er du aktuel med Sandrosen. Hvordan fik du ideen til den?

Ja, hvis man spørger får man svar...Og ideerne til mine bøger opstår som regel fuldstændig kringlet. Det, der satte mig i gang med "Sandrosen", var en artikel, jeg læste om en mand fra 1800-tallet, der levede hele sit liv som kvinde, hvor ingen anede, at han var mand. (Han blev rektor på en pigeskole). Hvordan det blev til "Sandrosen" er en lang og snørklet vej, som jeg ikke kan genfinde, om jeg så prøvede rigtigt ihærdgt. Da historien begyndte at tage form, var det meget ideen om det farlige ved, at nogle hævder at være i besiddelse af den endegyldie sandhed om livet, der betog mig. Vi har fem verdensreligioner, der alle gør krav på denne sandhed, og vi skal ikke kigge langt tilbage i historien for at se, hvilke problemer det kan skabe. I "Sandrosen" bringer jeg emnet ned på et urealistisk og mere let-spiseligt plan, men det var den tanke der satte mig i gang.

Temmelig sjovt, at det var sådan bogen kom til live. Især fordi forhistorien absolut intet har at gøre med den færdige historie. Hele interviewet kan læses på fortaellingen.dk

Ingen kommentarer:

GAMLE NYHEDER

Søg i denne blog